Er det snyd at lade AI lave udkastet?
Nyhedsbrev udsendt d. 4. juni 2025
Noget at tænke over
Hvem har egentlig lavet det første udkast?
Der er en sejlivet idé om, at “rigtigt” design starter fra bunden.
Men hvad nu, hvis AI kan tage første udkast – og du kan bruge tiden på det, du er bedst til?
Værktøjer som Google Stitch og Figma Make giver dig et hurtigt udgangspunkt, du kan redigere og bygge videre på.
Ikke en færdig løsning – men et springbræt, der måske giver plads til en ekstra iteration.
3 spørgsmål til din reflektion
Bare fordi det er nemt, er det ikke forkert
– Hvornår føles noget som dit design – og hvorfor?
– Ville du kunne bruge din tid bedre, hvis de første 20% af arbejdet var klaret?
– Hvordan sikrer du, at AI ikke fjerner, men styrker din design- og udviklingsproces?
Gør noget nu…
Prøv at slippe kontrollen – lidt
Næste gang du skal i gang med en ny prototype
Brug 15 minutter på at beskrive formål og kontekst, og lad AI generere et første forslag.
Se det som en skitse – ikke et svar.
Brug så resten af tiden på at tænke i flows, forfining og strategi.
**Og hvis du bruger vibe coding **
Brug det som en bro mellem design og frontend – ikke som en genvej uden udviklerne.
AI skal ind i processen, ikke overtage den.
Dine erfaringer gør nyhedsbrevet bedre
Har du prøvet at lade AI generere designforslag? Hvad fungerede – og hvad føltes helt forkert?
Hvis jeg skulle dedikere det næste nummer af mit nyhedsbrev til dig og den udfordring, du står overfor lige nu… hvad ville det så være?
Ses i næste uge,
Michael Brydebøl
P.S. Hvis du ikke kender til vibe coding endnu, har jeg skrevet en kort introduktion på LinkedIn
**P.P.S. **Del gerne nyhedsbrevet med dine design-venner, så de også kan få et ugentligt design boost 😉