Bygger du løsninger – eller lytter du til brugernes adfærd inden?
Nyhedsbrev udsendt d. 2. juli 2025
Noget at tænke over
Det vi måler, former det vi laver
Har du nogensinde fået skulderklap for en funktion, der blev lanceret til tiden – selvom ingen rigtig brugte den bagefter?
Jeg har.
Og det siger noget vigtigt om, hvad vi måler efter i vores digitale løsninger.
Output handler om det, du bygger:
- Funktioner
- Landingpages
- Log ind flows
Outcome handler om den forskel, det gør:
- Adfærd
- Tillid
- Reel brugersucces
Det er nemt at måle på aktivitet (output), men sværere at måle på effekt (outcome).
Alligevel er det effekten, der gør arbejdet meningsfuldt.
Hvordan man måler på det? Det tager vi i et kommende nyhedsbrev.
Det handler ikke om at gøre alting perfekt fra starten.
Men om at sigte efter det, der faktisk gør en forskel.
3 spørgsmål til din reflektion
Kig på adfærden før løsningen
- Hvilken adfærd ser du hos brugerne i dag – og er det den, du ønsker at styrke eller ændre?
- Hvilke barrierer står i vejen for, at brugerne gør det, du gerne vil have dem til?
- Hvornår i din proces bliver løsningen valgt, før du for alvor har forstået problemet og brugernes oplevelse?
Gør noget nu…
Vend det i frokostpausen
Næste gang en beslutningstager beder om en konkret funktion eller side, så prøv at stil spørgsmålet:
“Hvad håber vi, at det her skal føre til for brugeren?”
Ikke for at udfordre – men for at være nysgerrig.
Det kan åbne op for en god dialog om, hvad der egentlig er vigtigst: løsningen eller forandringen.
Hvad tænker du selv?
Hvordan hjælper du dine beslutningstagere med at skifte fokus fra løsninger til den forandring, de skal skabe?
Skriv gerne tilbage på mailen her – jeg læser og svarer på alt.
Indtil næste uge – pas på dine brugere du designer til – og på dig selv.
/ Michael Brydebøl
P.S. Hvis du vil dykke dybere ned i det med outcome-drevet UX, kan jeg varmt anbefale Teresa Torres’ bog Continuous Discovery Habits*. Så er der lidt sommerferielæsning til dig. 😎
P.P.S. Hvis du finder værdi i nyhedsbrevet, vil jeg blive rigtig glad, hvis du deler det med en kollega, ven eller bekendt, som også kunne få noget ud af det.
*** Linket er et affiliate-link:**
Du betaler det samme, som du plejer – men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via linket. Det er en enkel måde at støtte mit arbejde med nyhedsbrevet på.
Tak for det 🙏