Kognitiv belastning: Skru ned for støjen, op for effekten
Nyhedsbrev udsendt d. 30. juli 2025

Noget at tænke over
Når hjernen er på overarbejde
Campingvognen bagpå.
Motorvej.
Vejarbejde og smallere vejbaner.
Min hjerne er max presset.
Så spørger min søn:
“Far, hvis jeg opretter en ny Pokemon-Go konto og bliver ven med den, så får jeg 60 candies, så jeg kan opgradere min Dragonite.
Må jeg godt det?”
…
Jeg prøver at holde bilen lige.
Holder øje med vejen. 😟
Afstanden til vejarbejder-barriere. 😬
Efterhånden lidt svedige hænder. 😰
System 2 er optaget.
Så System 1 tager over.
“Ja!”, siger jeg bare.
For jeg kan ikke overskue at tænke.
– Ikke lige nu.
Og det er præcis det, dine brugere også står i.
De har travlt.
De er distraherede.
De vil bare videre.
Derfor skal vi designe med dét i baghovedet.
System 1 og 2 – kort fortalt
System 1 er hurtig.
Automatisk.
Den handler, før vi når at tænke.
System 2 er grundig.
Langsom.
Den kræver koncentration og energi.
Og den har vi sjældent overskud til.
Derfor sker de fleste valg i system 1.
Og derfor bør vi designe til det.
3 spørgsmål til din reflektion
Kig dit design efter i sømmene
- Hvad ville du fjerne, hvis du kun måtte beholde det nødvendige?
- Hvilke designvalg er taget for æstetik frem for funktion?
- Hvor i dit design kunne du gøre det mere forudsigeligt?
Gør noget nu…
Giv din løsning lidt modvind
Tag mobilen frem.
Hold hunden i hånden.
Tænd for noget høj musik.
(Gerne noget du ikke kan fordrage).
Få nogen til at afbryde dig.
Og så:
Prøv at bruge din løsning.
Eller en konkurrents løsning.
Hvad virker?
Hvad gør ikke?
Hvis det fejler under kaos – virker det så i ro?
Bonus ide
Lav en tænkehøjt-test.
Men bland lidt støj ind med vilje.
Så ser du måske, hvordan din løsning vil klare sig i virkeligheden.
Hvor ingen sidder med ro og tid.
Dit system 1 fortæller en historie
Har du selv klikket videre uden at tænke?
Fordi din hjerne var et andet sted?
Eller designet noget, der endte med at forvirre mere end det hjalp?
Så send det gerne til mig.
Et screenshot.
Et link.
Eller bare et par linjer.
Jeg samler eksempler og deler anonymt i et kommende nyhedsbrev.
Til fælles læring.
Svar bare på denne mail 🙂
Indtil næste uge…
Pas på dine brugere du designer til – og på dig selv.
/ Michael Brydebøl
P.S. Vil du dykke videre ned i, hvordan du skaber mentale flow og design, der føles let?
Så tag et kig på et par af mine tidligere artikler:
– Hello world – og hvorfor digitale løsninger sjældent burde sige “hej”.