Jeg har brugt AI dagligt i over et år nu. Claude, ChatGPT, Copilot – hele paletten.
Og den vigtigste ting jeg har lært er ikke et prompt-trick eller en fancy automatisering.
Det er at AI uden kontekst er middelmådig.
Problemet med den blanke side
Prøv at åbne ChatGPT og skrive: “Skriv et nyhedsbrev om UX.”
Du får noget generisk. Korrekt, men ligegyldigt. Ingen personlighed. Ingen vinkel. Intet der ligner dig.
Det er ikke AI’ens skyld. Den har bare intet at arbejde med.
Og det er præcis det problem et second brain løser.
Hvad er et second brain?
Kort sagt: et sted hvor du samler alt det du lærer, tænker og opdager – i et system du faktisk kan finde rundt i.
Ikke en notesblok med tilfældige tanker. Ikke en mappe med 400 uåbnede bookmarks. Et struktureret system hvor viden bygger på viden.
Tiago Forte populariserede konceptet med sin bog Building a Second Brain. Hans PARA-system (Projects, Areas, Resources, Archive) er et godt udgangspunkt. Jeg bruger en variant jeg kalder I POWER – Inbox, Projects, Own, Wiki, Engine, Reserve – fordi det passer bedre til mit workflow.
Men systemet er ikke pointen. Pointen er vanen: at fange, organisere og genbruge det du ved.
Obsidian som fundament
Jeg bruger Obsidian. Ikke fordi det er det eneste rigtige værktøj, men fordi det giver mig tre ting:
Alt er Markdown-filer. Ingen vendor lock-in. Mine noter er tekstfiler jeg ejer. Hvis Obsidian lukker i morgen, har jeg stadig alt.
Links mellem noter. En idé om kognitiv belastning linker til en note om formdesign, som linker til et eksperiment jeg lavede med en kunde. Det er ikke mapper – det er et netværk.
AI kan læse det direkte. Fordi alt er tekst, kan Claude Code åbne min vault og forstå konteksten. Det er her det bliver interessant.
Når AI møder dit second brain
Min content-pipeline ser sådan ud: jeg skriver noter i Obsidian. Idéer, refleksioner, ting jeg har læst, samtaler med kunder. Upoleret og i min egen stemme.
Når jeg skal lave et nyhedsbrev, en blogpost eller et LinkedIn-opslag, har AI’en ikke en blank side. Den har mine noter. Min vinkel. Mine erfaringer.
Forskellen er nat og dag.
Uden second brain: “Skriv noget om AI i UX.” → Generisk output.
Med second brain: “Her er mine noter om tre kundeprojekter hvor AI ændrede processen. Skriv et nyhedsbrev i min stemme.” → Noget der faktisk lyder som mig.
Kontekst er alt. Og et second brain er den bedste kontekst du kan give en AI.
Larry – min nyhedsscraper på en Raspberry Pi
Jeg har taget det et skridt videre. På en Raspberry Pi kører en nyhedsscraper jeg kalder Larry. Hver dag samler den artikler om AI, UX og design fra de kilder jeg følger. Den scorer dem, kategoriserer dem og lægger dem ind i min vidensbase.
Når jeg sætter mig ned for at finde emner til næste uges content, har jeg ikke bare mine egne noter. Jeg har også et overblik over hvad der rører sig i branchen – sorteret efter relevans for netop mit felt.
Det er ikke raketvidenskab. Det er en lille server, et Python-script og en struktureret mappe. Men det gør at jeg aldrig starter fra nul.
Hvorfor det er vigtigere nu end nogensinde
Jo bedre AI bliver, jo vigtigere bliver din kontekst.
Tænk over det: Alle har adgang til de samme modeller. Alle kan skrive de samme prompts. Det der gør forskellen er hvad du fodrer dem med.
Dit second brain er din konkurrencefordel. Ikke fordi det gør dig hurtigere – men fordi det gør AI’en til din AI. Med din viden, dine erfaringer og din vinkel.
Hvor starter du?
Ikke med det perfekte system. Begynd med én ting:
Vælg et værktøj (Obsidian, Notion, Apple Notes – det er underordnet i starten). Opret en mappe der hedder “Inbox.” Og begynd at smide ting derind. Artikler du læser. Tanker du har. Ting du opdager.
Efter en uge har du noget at arbejde med. Efter en måned har du et mønster. Efter tre måneder har du et second brain.
Og næste gang du beder AI om hjælp, har du kontekst der gør forskellen mellem generisk og genial.
Vil du have mere som dette? Tilmeld dig Design Boost – mit ugentlige nyhedsbrev om UX, AI og design.